Nordic Vitamin Complete er et fulddækkende pelleteret vitamin- og mineraltilskud med esparsette helt uden stivelse. Mineralfoder af høj kvalitet - for optimal tilførsel af vitaminer, mineraler og sporstoffer. Kendetegnet ved dette unikke produkt er et højt indhold af zink, kobber og essentielle aminosyrer samt et lavt indhold af jern og mangan.
Nordic Vitamin Complete opdateres løbende ud fra et gennemsnit af danske stråfoderanalyser. Spormineraler som kobber og zink er mangelfulde i dansk stråfoder, og optaget blokeres desuden af høje niveauer af jern og mangan, som ses i stråfoderanalyser fra hele landet. Med løbende opdateringer sikrer vi os, at Vitamin Complete er optimeret og afstemt, så det matcher hestens indtag af vitaminer og mineraler fra sit stråfoder.
Nordic Vitamin Complete er desuden tilsat lysin, methionin og threonin (essentielle aminosyrer). Disse aminosyrer kaldes også for de begrænsende aminosyrer, da de resterende aminosyrer, hesten indtager ikke kan udnyttes, hvis hesten mangler disse tre i foderet. Mange heste får ikke nok kvalitetsprotein og dermed essentielle aminosyrer, hvilket viser sig som manglende muskelsætning, vækstproblemer, dårlige hove osv. Ved tildeling af Vitamin Complete sikrer du ikke bare et optimalt indtag af vitaminer, mineraler og sporstoffer, men også en optimal tilførsel af essentielle aminosyrer, som indgår i mange af kroppens vigtige funktioner.
Fordele:
- højt indhold af zink og kobber
- er ikke tilsat jern og mangan
- højt indhold af essentielle aminosyrer
- god til heste som ikke tåler kornprodukter, lucerne, ølgær, urter, sukker, stivelse mm
- bundet op på esparsette
- velsmagende
- lav dosering
Anvendelse:
- som fulddækkende vitamin og mineraltilskud
- til heste der skal fodres stivelsesfrit
- til heste som har behov for ekstra aminosyrer - f.eks. heste som fodres restriktivt med stråfoder, ældre heste, heste i træning, heste i vækst, heste med muskelproblemer.
Opbevaring
Da Nordic Horse produkterne er 100% naturlige og uden tilsætningsstoffer, er den korrekte opbevaring vigtig for holdbarheden. Nordic Classic bør opbevares tørt, køligt og ikke i direkte sollys - gerne i en lukket beholder.
Undgå helst at foderet har en lang liggetid i stalden inden det anvendes.