
Forfangenhed er desværre en ret almindelig lidelse, der kan ramme både heste og ponyer, og den forårsager betydelig ubehag og smerte.
Symptomer på forfangenhed viser sig primært i hovene, da der opstår en betændelseslignende tilstand i lamellerne i hovvæggen og i sålen, hvilket resulterer i smerte, stivhed og halthed hos hesten. Forfangenhed kan komme af flere årsager, men den mest sete i dag, er som følge af overvægt og insulinresisstens.
Den mest effektive måde at undgå forfangenhed på er ved at holde sin hest slank, motionere og fodre korrekt.
Hvis forfangenhed rammer din hest
Skulle uheldet alligevel være ude er der her nogle tip til, hvad man kan gøre, hvis ens hest lider af forfangenhed.
-
- Rådfør dig med din dyrlæge: Den første og vigtigste handling, du skal tage, er at kontakte din egen dyrlæge. En dyrlæge vil kunne foretage en grundig undersøgelse af din hest og give den nødvendige behandling baseret på dens individuelle behov.
-
- Boksro og begrænset græs: Heste med forfangenhed har brug for masser af hvile og begrænset adgang til græs. Opstaldning i en blød, rent strøet boks kan være gavnligt for at reducere belastningen på hovene. Græs bør begrænses eller stoppes, og i stedet bør man fodre hesten med hø eller wrap, der har et lavt indhold af sukker og stivelse.
-
- Koldt vand og ispakninger: At anvende kolde vand- eller ispakninger på hovene kan bidrage til at reducere betændelse og smerte. Det kan være gavnligt at gentage denne proces flere gange om dagen for at opnå den bedste effekt.
-
- Tilskud og medicin: Din dyrlæge kan anbefale specifikke kosttilskud eller medicin til din hest for at hjælpe med at lindre symptomerne på forfangenhed. Disse tilskud kan omfatte smertestillende medicin, antiinflammatoriske midler eller tilskud.
-
- Hestens fodertilstand: Er hesten overvægtig er det vigtigt at få lavet en foderplan, der hjælper den med at tabe sig. Det er ikke gavnligt, at skære for meget ned på foderet – eller helt at stoppe med at fodre hesten, da dette vil nedsætte dens stofskifte. Derimod er mange små portioner fordelt på dagen, med lav sukker og stivelse vejen frem.
Der findes også flere tilskud som kan hjælpe på blodsukkerreguleringen. Kom endelig ind i butikken og få en snak med vores foderkonsulent!
- Hestens fodertilstand: Er hesten overvægtig er det vigtigt at få lavet en foderplan, der hjælper den med at tabe sig. Det er ikke gavnligt, at skære for meget ned på foderet – eller helt at stoppe med at fodre hesten, da dette vil nedsætte dens stofskifte. Derimod er mange små portioner fordelt på dagen, med lav sukker og stivelse vejen frem.
-
- Gradvis øget motion: Når hestens tilstand forbedres, kan gradvis motion være gavnligt. Det er vigtigt at arbejde sammen med din dyrlæge, evt. din smed eller en hesteekspert, for at skabe en passende træningsplan, der hjælper med at genopbygge hestens styrke og kondition. Ved at hesten taber sig nedsættes risikoen forat den bliver forfangen igen.
Har du brug for råd og vejledning omkring foder til din hest?
Foder og tilskud til heste kommer i et enormt stort udvalg, og det kan være svært at gennemskue hvilket produkt, der vil passe til dit og din hests behov. Er du i tvivl om hvad du skal vælge, er du velkommen til at kontakte PrimePets foderkonsulent Lea Lambek, hvor du vil få kvalificeret og uvildig rådgivning. Skriv eller ring til kundeservice, for at få fat i Lea.
kundeservice@primepet.dk
Tlf. 5383 8270
